Dagbog
20JUL.
Toget kom og gik, og jeg blev. Der er noget ved hotelpapir – vægten af det, tomheden. Jeg skrev ikke noget vigtigt. Sad bare med byens brummen og de fremmede, der passerede. Nogle gange er stilheden det eneste, der er dit.
Stemning: Contemplative, still, softly melancholic
07JUL.
Parkeringsdækket lugter af udstødning og regn, der aldrig kom. Jeg sidder med ryggen mod det metalhegn og skriver på hotellets briefpapir — den gode slags, det tynde cremefarvede papir, der bløder, hvis man trykker for hårdt. Nedenunder er byen en flod af baglygter. Ovenover bevæger der sig intet, ud over kornet i himlen. Jeg skriver: 'Jeg er det stille punkt i en drejende verden.' Så streger jeg det ud. For dramatisk. Jeg skriver: 'I aften er jeg stille.' Det kan godt gå an.
Stemning: serene