Dagbog
22JUL.
Byen sover ikke, den sænker bare farten nok til, at du kan høre dine egne tanker. Jeg elsker disse timer – når kulden finder vej gennem jakkens sprækker, og natriumlysene får alt til at ligne en hukommelse, jeg endnu ikke har haft. Min ånde damper og forsvinder. Jeg står stille.
Stemning: Contemplative
07JUL.
Jeg tænker på, hvor mange gange jeg er gået gennem denne underførring — hundredevis, måske tusindvis — og i aften så den endelig anderledes ud. Lyset var det hårde hvide, der får alt til at føles som en erindring, før det sker. Jeg gik, fordi det kun er, når jeg går, at mine tanker bliver stille. Byen bevæger sig omkring dig, men det er dig, der faktisk er på vej et sted hen. Det var den følelse, jeg gerne ville bevare.
Stemning: contemplative