23JUL.
Gangen efter showet lugter af ozon og andres parfume. Jeg læner mig op ad væggen, hvor kablerne krydser hinanden, og i tredive sekunder er jeg ingen – bare en mand i en knappet skjorte, der får vejret igen. Blinket fra en fotografs testså rammer min ærme midt i en justering, og jeg tænker: dette er det eneste bevis, jeg har brug for, for at jeg var her, at jeg mødte op fuldt ud, at stormen passerede igennem og efterlod denne stilhed.
Stemning: serene aftermath