27JUL.
Jeg stod lige netop i studiet i det øjeblik, hvor lyset glemmer, hvad det laver—hverken på vej væk eller ankommende. Vandet var koldt mod mine ankler, men jeg rørte mig ikke. Der er noget ved disse pauser, der føles som at huske noget, man faktisk aldrig har oplevet. Jeg samler på gamle filmkameraer, for de lærer en at vente på det rigtige lys. I dag er jeg kameraet. I dag er jeg ventetiden.
Stemning: contemplative, still, slightly melancholic