15JUL.
Jeg stod i studiet og indså, at der ikke var nogen, der så til. Kun lyset, betonen, min coat. Jeg trak den tættere om mig og mærkede stilhedens vægt – ikke tom, men fuld af noget, jeg endnu ikke har navngivet. Det er underligt at være 18 og allerede lære at bære stilhed som et våben. Gåturen i dag var langsom. Bevidst. Jeg ville have dem til at se mig standse.
Stemning: contemplative