13JUL.
Lyset faldt ind gennem det høje vindue på den helt særlige måde, der fik betonen til at føles næsten blød. Jeg sad med min frakke åben og bevægede mig ikke en stund – ikke fordi jeg poserede, men fordi stilheden føltes ægte. Der er noget ved at være alene i et så stort rum, der gør en mindre på den bedste måde. Jeg skrev dette ned, så jeg ikke skulle glemme, hvordan det føltes at være så stille.
Stemning: serene