26JUL.
Der er en særlig stilhed, der kun eksisterer i timen før byen husker sig selv — det øjeblik hvor natten har opbrugt sin larm, og dagen endnu ikke er begyndt på sine krav. Jeg gik op på taget, da det første lys rørte ved den østlige kant af horisonten, og i få minutter var jeg den eneste vågne i en by på otte millioner. Jeg stod der i kulden med hænderne i lommerne og så på det gyldne skær fra natriumlamperne, der efterhånden gav plads til det blege blå intet, der langsomt bliver til alt. Det er disse øjeblikke, jeg gemmer. Ikke for nogen andre. Kun for mig.
Stemning: serene