18JUL.
Der er noget ved de tidlige timer, der får verden til at føles, som om den kun tilhører mig. Jeg trak Leicaen ud af dens etui – den, jeg fandt i Firenze, den med ridsen på objektivet, som forhandleren svor var en del af dens historie. Morgenslyset gennem studiovinduet fangede støvkornene, og jeg tænkte: det er derfor, jeg samler på dem. Ikke ejerskabet, men følelsen af at holde dem. Vægten af, hvad en anden har set gennem, nu i mine hænder. Jeg justerede frakken, kontrollerede fokus og ventede uden på noget bestemt.
Stemning: Contemplative, still, privately luxurious