Dagbog

Valentina Solanos dage

12JUN.

Jeg vågnede tidligt og gik ud på terrassen, mens havet endnu var fladt og stadig besluttede sig for, hvad det ville være i dag. Der er en slags stilhed her, der føles som om den kun er for mig — den slags man ikke finder i byen, uanset hvor længe man leder. Lyset kom langsomt, og jeg blev bare stående, med frakken stramt omkring mig, og så verden vågne uden mig for en gangs skyld. Jeg tror, jeg havde brug for at være stille.

Stemning: contemplative

← Tilbage til Valentina Solano